Den gode fortællings opbygning - Storytelling Akademiet

Den gode fortællings opbygning

Sådan skaber du det medrivende og uforglemmelige plot, der fastholder modtageren. Det, der også kaldes fortællingens point of no return, hvor du bliver nødt til at vide, hvad fortællingen slutter med.

Vi omgiver os af fortællinger, men hvad er det helt præcist, der udgør en fortælling? Og hvordan kan du selv skabe stærke fortællinger?

Det finder du svaret på her.

Der er små og store fortællinger, og så er der anekdoter, som er med til at cementere ‘the grand story’. ⁠

⁠Kort fortalt består fortællinger af en start, en midte og en slutning. ⁠

Fortællinger adskiller sig fra anekdoter idet, der er en udfordring, som skal løses, og en person, der gennemgår en udvikling.

Men hvorfor fortæller vi egentlig historier?

Fortællinger er en struktureret måde at anskue verden på, og mekanismerne i fortællinger virker, fordi de matcher den måde, vores hjerne reagerer på. Netop fordi verden er ustruktureret og kaotisk, bruger vi fortællinger til at skabe mening baseret på vores oplevelser og erfaringer.

Fortællingens hovedpointe kaldes også et plot.

Og det er naturligvis alfa og omega, da det giver fortællingen mening og skaber fremdrift. For når man skaber et plot, giver man struktur til fortællingen. Plottet væver så at sige de forskellige elementer i historien sammen: Personer, handlinger og formål skaber en helhed, en fortælling.

Plottet er altså fortællingens røde tråd.

Og den røde tråd er helt essentiel, når du vil fastholde din modtagers fokus.

Er der ingen skarp hovedpointe, er der ingen grund til at lytte til fortællingen. Vi mister fokus og indlevelse, når vi skal lede efter pointen med en fortælling.

Og bum, så mister din fortælling sit fodfæste.

Du kan til inspiration gribe fat i fortællingskurven, som i fagsprog kaldes for Hero’s journey eller Freytags pyramide.

⁠Freytags pyramide er en dramaturgisk model, der beskriver den ideelle plotstruktur, konfliktudvikling og spændingsopbygning. Den er skabt af forfatter, dramatiker og kulturhistoriker Gustav Freytag (1816-1895) i Dramaets teknik (Die Technik des Dramas, 1868), på baggrund af analyser af bl.a. Shakespeare, Goethe og Schiller.

Fortællingens pyramide

Som en pyramide skal fortællingen rejse sig mod toppen, som er højdepunktet af maksimal spænding og derefter falde i intensitet til bunden, det sidste spændingsøjeblik, og handlingens slutning.

Fortællingens pyramide - Den gode historie - Storytelling Akademiet

Hvorfor skal du lære at skabe et godt plot?

Fordi relationer til andre mennesker er ét af de vigtigste basale behov, vi har som mennesker. På tværs af geografi, kultur og alder er vi alle drevet af ønsket om at skabe relationer til andre mennesker. Vi bruger udtrykket ‘at være på bølgelængde med nogen’, og det er bogstavelig talt det, man kan med storytelling. Når vi fortæller en historie, som den anden kan relatere til, skaber vores hjerne de samme mønstre. Vi oplever det samme, og vores hjerne prøver at forudse, hvordan historien udvikler sig.

Det er vigtigt for dig som individ, og det er vigtigt for forretningen, for vi køber ikke et produkt. Vi køber FORTÆLLINGEN om et produkt. 

3 gode råd til dit plot

 

  1. Identificer din hovedkonflikt
  2. Hvilke udfordringer har du mødt?
  3. Hvilken forandring oplevede du?

 

Helle Rosendahl - Storytelling Akademiet

Vil du gerne have hjælp til at sætte skub i jeres fortælling, så er du altid velkommen til at fange Storytelling Akademiet på mail eller telefon, så kan vi tage en uforpligtende snak. 

Børsen debat - Gør en forskel - Storytelling Akademiet

Helle Rosendahl har skrevet et indlæg om virksomhedens purpose, der har været bragt i Børsen.

 

Client testimonials

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

en_GB
Nyheder på vej

Modtag nyhedsbrev så snart vi løfter sløret!

Der bliver arbejdet på en masse projekter hos Storytelling Akademiet. Vær den første til at vide mere ved at tilmelde dig her.