Storytelling i praksis

Jeg er fascineret af storytelling, og det er denne begejstring, jeg gerne vil give videre til dig. Samtidig er jeg nysgerrig på dette begreb og fænomen, der på dansk kaldes fortællinger, narrativ, kernefortælling og på engelsk også kendes som brand story eller business storytelling. Jeg har derfor sat mig for at undersøge, hvad er storytelling, og hvorfor er effekten så dragende? 

I denne bog lærer du at tryllebinde dit publikum med strategisk storytelling. Du kommer bag kulissen hos verdens bedste corporate storytellere, og du får adgang til deres hemmelige værktøjer, der skaber målbare resultater med simpel storytelling og gør dig til en bedre storyteller.

Virksomhedens kernefortælling

Bogen ser nærmere på, hvad er en god kernefortælling, hvilke elementer skal den indeholde, og hvilke konkrete eksempler kan vi blive inspireret af. Formålet er at skabe en fortælling, der motiverer, inspirerer og udstikker en retning for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, og dermed bliver et centralt element på tværs af forretningsstrategi, markedsføring, kommunikationsstrategi, employer branding og salg.

Jeg spørger nogle af dem, der er bedst til at mestre denne disciplin, om de vil dele ud af deres tilgang og erfaring. Derefter destilleres deres svar, så metoden kan sættes på formel og anvendes i praksis til at løfte niveauet for strategisk storytelling i din virksomhed. Du får desuden indblik i den nyeste forskning på tværs af kommunikation, marketing, ledelse og adfærdsdesign, og du lærer, hvordan du bringer metoden ind i hverdagen med nogle få greb.

Cases og eksempler på storytelling 

Det ville være skønt, hvis der var opfundet én model for storytelling og den gode kernefortælling, som vi alle kunne læne os op ad. Det findes der nok ikke, men i bogen deler jeg ud af konkrete spørgsmål I bør stille jer selv forud for arbejdet med fortællingen, og du får konkrete cases og eksempler på storytelling i praksis, som du kan blive inspireret af.

Der er ikke én regel for, hvor lang en fortælling skal være, men True Gum skærer budskabet så skarpt, at fortællingen kan stå på bagsiden af en æske tyggegummi, og det er et godt udgangspunkt.

Alle kan blive fantastiske storytellers eller historiefortællere for nu at holde det på dansk. Også dig og din virksomhed, og i denne bog har jeg samlet de bedste værktøjer, så du kan komme godt fra start, uanset om du arbejder som iværksætter i en start-up, i en mellemstor virksomhed eller i en international corporate organisation.

Kort sagt, bogen giver svar på:

  • Hvordan nogle virksomheder lykkes med at skabe stærke fortællinger, der giver følgeskab og kan aflæses på bundlinjen.
  • Hvilke typer af fortællinger enhver virksomhed bør arbejde med, og hvorfor de er relevante på forskellige stadier af virksomhedens udvikling,
  • Hvorfor en guldfisk skal kunne forstå virksomhedens fortælling, og hvordan en fortælling skal skæres, så den kan stå på bagsiden af en æske tyggegummi.

Podcast: Bag Kulissen

Du kan lytte til alle bogens cases lige her og høre fortællingerne med deres egne ord. Find podcasten ‘Bag Kulissen’, hvor du plejer at lytte til podcast eller klik på billederne herunder. 

Få en smagsprøve på bogen

Her kan du få en smagsprøve på det, der sidenhen er blevet til bogen Bag Kulissen.

Jeg kalder det 7 fortællinger alle ledere bør dele, fordi simple fortællinger skaber succesfulde virksomheder, og der er  syv typer af fortællinger, som kendetegner disse virksomheder. Få dem her og kom i gang med at skabe en stærk fortælling til din virksomhed i dag.  Du får adgang til e-bogen for 0 kr. Den bliver leveret direkte i din indbakke. 

Denne bog er til dig, der søger konkret viden om storytelling i praksis, og som ønsker håndgribelige værktøjer, du kan tage i brug med det samme.

da_DK
Nyheder på vej

Modtag nyhedsbrev så snart vi løfter sløret!

Der bliver arbejdet på en masse projekter hos Storytelling Akademiet. Vær den første til at vide mere ved at tilmelde dig her.